Om mig

Jeg hedder Amanda og jeg er håndarbejderen bag alle de fine tekstiler. Det er også mig, I får fat på, hvis I har brug for vejledning eller sidder med spørgsmål. Skriv endelig – jeg nyder at besvare alle mine mails!

Vores logo forestiller stadigvæk et får – for at minde om det idégrundlag, min lille virksomhed udsprang på; indkøb og produktion af økologisk cruelty free uld, som mummaores logo forestiller stadigvæk et får – for at minde om det idégrundlag, min lille virksomhed udsprang på; indkøb og produktion af økologisk cruelty free uld, som blev til hyggelige sofa plaider, puder, babynests og hunde- og kattekurve.

Mumma.dk blev til i 2017, da jeg første gang opdagede en smuk form for kæmpe uld – uld fra Merinofår, som var så stort at ingen strikkepinde passede i størrelsen – og jeg var helt solgt.

Jeg så det over alt på visuelle medier som Pinterest, men ingen steder på det danske marked, så jeg valgte selv at købe noget uld hjem og prøve at lave mine egne ting. Indledningsvist til egen brug og “produktests”.

Så jeg lavede selv alle produkter; jeg startede med tæpper og puder til vores hjem, fortsatte med babynests og sleepbags til min egen søn. Jeg var på det tidspunkt nybagt mor.

Sådan er det stadig i Mumma.dk – selvom jeg har skiftet den smukke – men ikke super praktiske Merino uld på hylden og nu arbejder med produkter af bedre håndterbart materiale – holder jeg mig stadig til samme princip; at jeg kun arbejder med et 100% naturligt produkt.

Det kan være svært, når man skal bruge stærkere materialer, kun at arbejde i uld, men jeg fandt flere, lækre typer såsom hør, uld i andre former end uspundet, bambus, træ osv. Og økologisk bomuld viste sig at have en fantastisk finish og være meget slidstærkt at arbejde med. Produkter af disse materialer blev nu også interessante at indføre i produktionen, fordi at jeg savnede at kunne tilbyde noget til hverdags brug, både til bolig og til baby – udover de dekorative produkter i Merino uld. Disse egner sig perfekt som home decor, men er ikke oplagt til en travl hverdag med små børn ☺️

Samtidigt har Mumma udviklet sig fra virksomhedsstart til i dag og jeg synes nu, at tiden er inde til at gå fra at føre et mere snævert materialevalg, til også at favne og føre bredere og flere gode materialer.

Så med udskiftningen af mumma.dk’s logo, kommer nu også en udvidelse af vores vare sortiment – du vil fremdeles på vores webshop kunne finde en endnu større variation af produkter til baby og bolig.

Samme naturlige materialer bibevares, og jeg kan fortsat nørkle med produkterne og tilføre dem et personligt touch, før jeg sender dem i handel. I min proces har jeg op- og udsøgt, kontaktet og besøgt et bredt udvalg af producenter, som jeg mener at kunne se laver noget smukt og særligt til min e-shop. Jeg håndplukker dermed selv alle leverandørerne, og for mig er det altafgørende, at vores ambitioner for kvalitet og håndværk stemmer overens.

I Mumma udvider jeg stadig og jeg bygger stadigvæk på. Samtidigt er det vigtigt for os at holde fast i det samme værdigrundlag og visioner, som virksomheden udsprang fra.

Visionen om at vores produkter skal være bæredygtige og økologiske og trygt kan anvendes af store som små forbliver som den hele tiden har været.

Så velkommen til et “nyt” Mumma – men bare rolig det er kun udenpå 😉  

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.